Log ind



Hvem er Online
Vi har 8 gæster online

 

Historie

De fleste mennesker kender Labrador Retrieveren som en venlig, glad og logrende hund med en god appetit. Men racen er meget mere nuanceret end det.

Labrador Retrieveren er Danmarks mest populære jagthunderace og Danmarks næstpopulæreste race udfra Dansk Kennel Klubs liste over antallet af årligt registrerede hvalpe.

Racen blev introduceret i Danmark i løbet af 1950’erne. Dansk Retriever Klub blev stiftet i 1959 på initiativ af Carl Lensbaron Iuel-Brockdorff, Valdemar Slot.

Det var engelske godsejere, som i sidste halvdel af 1800-tallet fik øje på den sorte hund med det samarbejdsvillige sindelag. Disse sorte hunde stammede oprindeligt fra fiskerlandsbyer på New Foundlands kyst og blev bragt til England med handelsfolk. I England blev de ren avlede som apporterende hunde og der gik vældig sport, godsejerne imellem, i at have de bedste apportører. Der var stor prestige i at kunne fremvise godt hundearbejde for sine jagtgæster og de gode Labrador Retrievere var i høj kurs.

I 1904 blev racen anerkendt som selvstændig race i den engelske kennelklub. Omtrent samtidig begyndte man at afholde markprøver hvor også labrador deltog. Ret hurtigt viste denne race sig at dominere på markprøverne og i mellemkrigsårene etablerede Labrador Retrieveren sig som en særdeles kompetent apportør på markprøverne og på jagterne i England.

Som en naturlig følge af Labradorens succes og anerkendelse i den engelske kennelklub blev der i 1916 formuleret en standard for hvordan racen så ud, og der blev afholdt udstillinger hvor racens eksteriør blev vurderet. Denne standard er siden blevet revideret et par gange sidst i 1987.

Siden dengang er Labradoren blevet udbredt over hele Verden. I Danmark er vi stadig tro mod den oprindelige tanke, nemlig at Labrador Retrieveren først og fremmest er en brugshund - en apporterende jagthund med et ganske bestemt væsen som sit adelsmærke. Den skal først og fremmest være venlig overfor andre hunde og mennesker, den skal være nem at træne og have stor jagtlyst og så skal den ligne en labrador. Mange andre lande - inklusiv selve England - har givet køb på dette princip.

I Danmark registreres årligt ca. 2000 hvalpe i Dansk Kennel Klub og i Dansk Retriever Klub er der ca. 3000 medlemmer med tilhørsforhold til Labrador.

 

FCI Standard for Labrador Retriever

Oprindelsesland Storbritannien
Anvendelse: Apporterende jagthund (Retriever).
Klassifikation: FCI Gruppe 8 (Retrievere, stødende jagthunde, vandhunde, Sektion 1 (Retrievere)
Med brugsprøve

Helhedsindtryk:
Stærkt bygget, med kompakt krop, meget energisk. Skallen er bred, bryst og brystkasse har god bredde og dybde. Den er bred og stærk over lænd og bagpart.
Temperament:
Godmodig og meget adræt. Den har en fremragende lugtesans, “blød mund” (skånsom vildtbehandling) og er en passioneret vandhund. Den tilpasser sig let og er en hengiven følgesvend. Den er intelligent, ivrig og villig til at adlyde, med et stærkt ønske om at behage. Dens væsen er venligt, uden antydning af aggressivitet eller ubegrundet skyhed.

Hoved
Skalle: Bred og renskåret, uden kødfulde kinder.
Stop: Tydeligt.
Næse: Bred, med veludviklede næsebor
Næseparti: Kraftfuldt, hverken spinkelt eller spidst.
Kæber, bid: Middellange kæber. Stærke kæber og tænder med perfekt, regelmæssigt og komplet saksebid, dvs. at overkæbens tænder tæt overlapper underkæbens, og at biddet ligger vinkelret på kæberne.
Øjne: Middelstore øjne, der udtrykker intelligens og godmodighed. De er brune eller nøddebrune.
Ører: Hverken store eller tunge. Bæres hængende tæt til hovedet og ansat ret langt tilbage.
Hals: Tør, stærk og kraftfuld, godt ansat og indpasset i de velplacerede skuldre.

Krop
Ryg: Vandret overlinie.
Lænd: Bred, med kort, kompakt og stærkt lændeparti.
Bryst: Af god bredde og dybde, med godt hvælvet, tøndeformet ribbensparti.
Hale: Halen er karakteristisk for racen. Den er meget tyk mod roden og aftager gradvis i tykkelse mod spidsen. Den er middellang og uden fane, men tykt beklædt hele vejen rundt med et kort, kraftigt og tæt hårlag, der giver den det “runde” udseende, der beskrives som “odderhale”. Må bæres muntert, men ikke krumme ind over ryggen.

Lemmer
Forpart: Forbenene har god knoglemasse og er helt lige fra albuen og nedefter, set såvel forfra som fra siden.
Skuldre: Lange og skråtstillede.
Bagpart: Veludviklet, ikke faldende mod halen.
Knæ: Velvinklede.
Haser: Godt lavt ansatte. Kohaser er særdeles uønskede.
Poter: Runde og kompakte, med godt buede tæer og veludviklede trædepuder.
Bevægelse: Fri og passende jordvindende bevægelse, som er parallel og præcis for og bag.

Pels
Hårlag: Karakteristisk for racen. Kort og tæt uden bølger eller gehæng (faner). Den føles temmelig hård. Underpelsen er isolerende og vejrbeskyttende.
Farve: Ensfarvet sort, gul eller brun (lever- eller chokoladebrun). Den gule farve spænder fra lys flødefarvet til ræverød. En lille, hvid brystplet er tilladt.

Størrelse
Idealhøjde (skulderhøjde) er:
For hanner 56-57 cm. for tæver 54-56 cm

Fejl: Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelserne skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang.
Bemærk: Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen. 

 

 

 
Fortæl dine venner ..
Stemmen Boxen
Hvad syntes du om vores nye hjemmeside
 
Besøgs Tæller